Patientvejledning


Vi har følgende patientvejledninger:

    Celleforandringer

Hvad er celleforandringer?
Celleforandringer skyldes en virusinfektion, HPV (human papillomavirus), som overføres ved seksuel kontakt. 80% af alle kvinder får denne infektion på et eller andet tidspunkt i deres liv. I langt de fleste tilfælde forsvinder virus af sig selv uden at give anledning til symptomer, men hos nogle bliver infektionen kronisk og kan give celleforandringer.

Celleforandringer er IKKE kræft, men kan være et forstadie til livmoderhalskræft, da det ubehandlet over længere tid kan udvikle sig til livmoderhalskræft. Celleforandringer kan heldigvis behandles nemt, før denne udvikling sker. 

Symptomer
Som oftest symptomfrie, men kan give symptomer i form af plet- og/eller kontaktblødning.

Screening
For at holde øje med celleforandringerne indkaldes alle kvinder mellem 23 og 50 år hvert 3. år og derefter hvert 5. år indtil 65 år til en screening, hvor man tager en celleprøve fra livmoderhalsen. Man inddeler celleforandringerne i 4 forskellige grader alt efter, hvor udbredt virusinfektionen er. Man taler om lette, moderate, svære og meget svære forandringer. Lette celleforandringer forsvinder ofte af sig selv, hvorimod svære forandringer kræver behandling. I tilfælde af svære celleforandringer, vil du henvises til en KBC (Kolposkopi, portio Biopsier og Cervikalskrab/cytobrush) hos en speciallæge. Det er en kikkertundersøgelse af livmoderhalsen (kolposkopi), hvor der tages små vævsprøver (biopsier) fra livmoderhalsens slimhinde.

Hvordan foregår KBC?
KBC har til formål, at bedømme graden af celleforandringer i livmoderhalsen. Undersøgelsen tager 5-10 minutter. Undersøgelsen gør ikke ondt, men kan give lidt svie. Livmodermunden undersøges med en kikkert og derefter tages et lille skrab samt små vævsprøver fra livmodermunden og livmoderhalsen. 

Prøvesvar
Vævsprøverne sendes til mikroskopi og svar fås efter ca.14 dage. Du vil få svar på den mikroskopiske undersøgelse på mail eller på anden måde, hvilket vi aftaler. 
Hvis der påvises lette celleforandringer, skal du blot kontrolleres efter 1 år hos din læge. Du skal selv huske at bestille tid til denne kontrol.
Hvis der påvises moderate celleforandringer, vil kontrollen afhænge af, om du fortsat har ønske om børn. Du kan enten blive anbefalet kontrol i klinikken efter 6 måneder, eller du kan få lavet et keglesnit.
Ved svære forandringer anbefales alle at få lavet et keglesnit.
 
Efter undersøgelsen
Prøvetagningen kan medføre let blødning i nogle døgn, men den bør som regel aftage dag for dag. Indtil ophør af blødningen bør du ikke bruge tampon, tage karbad, gå i svømmehal eller bade i havet. Ved samleje anbefales det at anvende kondom. 

Kontakt klinikken, egen læge eller lægevagten ved kraftig blødning, ildelugtende/øget mængde udflåd og feber. 

Forebyggelse 
HPV vaccine beskytter mod høj risiko HPV typerne 16 og 18.
HPV vaccination tilbydes piger og drenge i 12-årsalderen som en del af børnevaccinationsprogrammet.
Piger/kvinder der ikke er vaccineret i børnevaccinationsprogrammet har mulighed for vaccination betalt af kvinden selv (OBS tilskud fra sygesikring ”Danmark”).

Udarbejdet af Leyla Atay december 2020, revideres senest 2023

    Endometriose

Hvad er endometriose?
Endometriose er en kronisk og smertefuld tilstand, som rammer 5-10% af alle kvinder i den fødedygtige alder. Arvelige forhold har betydning for udviklingen af denne sygdom. Hvis ens mor eller søster har endometriose, er risikoen for selv at få det ca. 7 gange større.  

Karakteristisk for sygdommen er tilstedeværelse af livmoderslimhindelignende væv udenfor selve livmoderen, fx på æggestokkene, blæren og tarmen. Kvindens hormoner påvirker vævet uden for livmoderen på samme måde som slimhinden inde i livmoderen. Blodet, der bliver dannet i endometriosen, kan ikke komme ud som menstruationsblod, og samler sig som små blodcyster i bughulen. Derfor kan der ses blødninger i bughulen, betændelseslignende tilstande, sammenvoksninger og arvæv.

Symptomer

  • Smerter i forbindelse med menstruationer
  • Smerter ved samleje
  • Smerter ved vandladning og afføring
  • Ufrivillig barnløshed - 30-40 % af kvinderne med endometriose har problemer med at blive gravide - det kan skyldes sammenvoksninger og arvævsdannelser omkring æggelederne
  • Cyster på æggestokke (chokoladecyster)

Behandling

  • Behandling af smerter med smertestillende midler - NSAID (Ipren, Ibuprofen, Ibumetin) er førstevalg
  • Hormonbehandling med p-piller, hormonspiral eller medicin som stopper æggestokkenes produktion af kønshormoner - giver bedring af smerterne hos 80-90%
  • Kirurgisk behandling med kikkertoperation
  • Behandling af ufrivillig barnløshed

Udarbejdet af Leyla Atay december 2020, revideres senest 2023

    Frysebehandling af livmoderhalsen

Ved frysebehandling af livmoderhalsen foretages en overfladisk frysning af øverste lag af slimhinden, hvorved det syge væv kan afstødes og nyt sundt væv kan vokse frem. Formålet med frysebehandling er at mindske udflåd og blødning ved samleje.

Forholdsregler før frysebehandlingen
Du må ikke have menstruation, når du skal have en frysebehandling. Hvis du opdager, at din menstruation ligger samtidigt med behandlingen, bedes du melde afbud og få en ny tid. 1 time før du kommer til din behandling, anbefales du at tage du 2 tabletter Pamol og 2 tabletter Ipren á 200 mg.

Sådan foregår frysebehandlingen
Livmoderhalsen fryses med en frysespray i 6 sekunder. Behandlingen gentages efter en lille pause 6 gange. Frysningen giver en varmefølelse og hos nogle en let menstruationslignende smerte. Behandlingen gentages normalt efter 1 – 2 uger, evt. tilbydes flere behandlinger.

Efter behandlingen
Der kan være rigeligt vandigt let blodigt udflåd i nogle uger efter behandlingen. Enkelte vil bløde kraftigere lige efter frysebehandlingen, men det aftager i løbet af et døgn.

Forholdsregler efter frysebehandlingen 
Du bør undgå karbad, svømmehal, havbad og anvendelse af tamponer i 1-2 uger. I samme periode skal du bruge kondom ved samleje.

Udarbejdet af Leyla Atay december 2020, revideres senest 2023

    HSU - Passageundersøgelse af æggelederne

Hvad er HSU?
HSU er led i barnløshedsudredningen og er en undersøgelse af passageforholdene i æggelederne. Disse skylles igennem så løse forhindringer fjernes og passageforholdene altså forbedres. Sædcellerne vil herved have lettere ved at passere ud i æggelederne og det befrugtede æg vil kunne transporteres tilbage til livmoderen. 

Inden indgrebet
HSU udføres umiddelbart efter menstruationen og før ægløsningstidspunktet, hvor der ikke er risiko for graviditet – senest 11. cyklusdag. Du skal altså kontakte klinikken så tæt som muligt på første menstruationsdag, så vi kan aftale en tid. Der skal foreligge en negativ klamydiapodning inden indgrebet. 
Det kan være en god idé at tage lidt smertestillende f.eks. 1 g Pamol 1 time forinden indgrebet. 

Fremgangsmåde
Indgrebet varer i ca. 5 minutter. 
Først foretages en almindelig ultralydsskanning. Herefter føres et tyndt, blødt plastikrør gennem livmoderhalsen op i selve livmoderhulen. I kateteret er der en ballon, som fyldes med sterilt saltvand, som sørger for at der ikke sker et tilbageløb af saltvand ud igennem skeden. Når kateteret er lagt sprøjtes der lidt saltvand og luft ud gennem dine æggeledere. Man vil herved kunne vurdere om der er fri passage i en eller begge æggeledere. Væsken løber ud igennem æggelederne og dette kan give menstruationslignende smerter.

I sjældne tilfælde er det ikke muligt at se om der er passage, og du vil blive henvist til røntgenundersøgelse af æggelederne eller kikkertundersøgelse på sygehuset. 

Efter indgrebet
Der kan opleves lettere blødninger og noget af saltvandet kan løbe ud af skeden. Der kan i sjældne tilfælde også opleves smerter i mave og skulder i op til 1 døgn efter undersøgelsen.
Dette skyldes, at der kan blive skyllet lidt blod op i bughulen sammen med saltvandet. Smerterne skal gerne aftage indenfor 1-2 timer. Du må gerne tage 1 g Pamol med 6 timers interval hvis du har brug for det. Styrken af smerte afhænger af om der er fri, nedsat eller ingen passage igennem æggelederne. 

Der er en lille risiko for infektion, som skønnes til at være under 2%.
Kontakt klinikken eller vagtlæge ved vedvarende smerter, ildelugtende/øget mængde udflåd og feber. 

Udarbejdet af Leyla Atay december 2020, revideres senest 2023

    Keglesnit

Keglesnit er en operation, der tilbydes kvinder med celleforandringer i livmoderhalsen.
Celleforandringer er ikke kræft, men kan være forstadier til kræft.
Formålet med keglesnit er at fjerne den del af slimhinden på livmoderhalsen, hvor der er celleforandringer.

Du kan evt. tage 2 tabl. Paracetamol 1 time inden indgrebet
Du anbefales, at tage en ven eller veninde med, som kan følge dig hjem.

Hvordan foregår kegleoperationen?
Indgrebet foretages i lokalbedøvelse, hvor man fjerner et kegleformet område af livmoderhalsen med en elektrisk slynge. Der sættes en selvklæbende elektrode på dit lår. Du bedes derfor, at undlade creme på dine lår.
Vi anbefaler, at du lader vandet inden indgrebet, da du vil slappe bedre af, når blæren er tom. Selve indgrebet tager få minutter og konsultationen varer ca. 20-30 minutter. Efter indgrebet skal du vente ca. 15 minutter for at sikre, at du ikke bløder.
Vævet, som fjernes i forbindelse med indgrebet sendes til mikroskopisk undersøgelse på sygehuset.

Efter kegleoperation
Efter operationen kan der være lette smerter, som kan behandles med håndkøbsmedicin som f.eks. Paracetamol evt. sammen med Ipren 200 mg, 1-2 stk.
Du kan have blodigt udflåd eller svag blødning i op til 14 dage efter indgrebet. Hvis du får kraftig blødning, skal du kontakte klinikken. Er det uden for åbningstid, skal du kontakte en vagtlæge.
Hos nogle kvinder dannes der en sårskorpe, som kan afstødes efter 10-12 dage. Der kan komme lidt kraftigere blødning i forbindelse med dette.
Sårfladerne heler op i løbet af 2-4 uger, hvorefter livmoderhalsen igen fungerer normalt.

Forholdsregler
Du anbefales, at tage det med ro og undlade sport og tunge løft indtil blødningen er ophørt. Undlad samleje i 1-2 uger eller så længe det bløder, da der kan være risiko for tiltagende blødning. For at minimere infektionsrisiko bedes du undlade samleje, karbad, svømning og brug af tampon i 14 dage efter indgrebet.

Tegn på infektion
Hvis du får feber, smerte og ildelugtende udflåd kan det være tegn på underlivsbetændelse. Hvis du får symptomer på underlivsbetændelse bør du kontakte klinikken, egen læge eller vagtlægen.

Sygemelding
Du anbefales at sygemelde dig 2-3 dage, evt. 1 uge, hvis du har hårdt fysisk arbejde.

Opfølgning
Svaret på den mikroskopiske undersøgelse vil foreligge 2-4 uger efter indgrebet. Du vil få svar på mail eller på anden måde, hvilket vi aftaler.
De fleste patienter afsluttes herefter og overgår til almindelige screeninger med celleskrab hvert 3. eller 5. år.
Hvis der er tvivl om, hvorvidt alle celleforandringerne er fjernet, aftales en kontrol her i klinikken.

Risiko for nye celleforandringer
Der er en lille risiko for, at du senere får nye celleforandringer. Det er derfor vigtigt, at du også i årene efter et keglesnit følger de anbefalede kontroller med celleprøve.

HPV-vaccination
Når du har fået foretaget keglesnit, anbefales du at blive vaccineret mod HPV, idet vaccination nedsætter din risiko for at få celleforandringer på ny. HPV-vaccination kan fås igennem egen læge. Hvis du er medlem af ”Danmark” kan du få tilskud på 50%.

Celleforandringer, graviditet og fødsel
Dine muligheder for at blive gravid og gennemføre en graviditet påvirkes ikke af, at har haft celleforandringer og keglesnit.
Efter en keglesnit er der en let øget risiko for at føde lidt for tidligt.

Udarbejdet af Leyla Atay november 2022, revideres senest 2025

    Kondylomer

Hvad er kondylomer?
Kondylomer, også kaldt kønsvorter, er en hyppig sygdom blandt unge mennesker. HPV (Human Papillomvirus) typerne 6 og 11 er den hyppigste årsag til kondylomer. HPV smitter næsten altid ved direkte seksuel kontakt og det er derfor vigtigt at man beskytter sin partner ved at bruge kondom.

Kondylomer findes typisk på slimhinderne og huden i genitalregionen. Kondylomer kan dukke op igen efter flere år.

Er det farligt?
Kondylomer er ufarlige – det er HPV typerne 16 og 18, der er højrisikotyper, som fremkalder celleforandringer og kræft.

Symptomer 
Kondylomerne kan give irritation, kløe og svie. Derudover kan kosmetiske og psykiske gener også opleves i relation til sexliv. Kondylomer er fligede, blomkålslignende, lyserøde eller hvide.

Behandling
Lægen kan ofte stille diagnosen direkte ved genkendelse af kønsvorterne. Alternativt benyttes kikkertundersøgelse eller også tages en vævsprøve, som sendes til mikroskopering. 

Kondylomer forsvinder ofte af sig selv uden behandling. 
Behandling kan tage lang tid og der ses ofte tilbagefald. Det betyder altså ikke nødvendigvis, at man er blevet smittet igen, men det kan være den ”gamle” infektion, der er brudt ud på ny. 

Behandlingen foregår ved pensling med Condyline (Podofyllotoksin) eller Aldara (Imiquimod)

  • Condyline: Påsmøres 2 gange dagligt i 3 på hinanden følgende dage, hvorefter der holdes 4 dages pause. Gentages hver uge indtil der ikke er synlige vorter, dog max i 4 behandlingsuger. Må kun påføres selve kondylomet. Skal ikke vaskes af.

  • Aldara: Påsmøres 3 gange ugentligt inden normal sengetid og afvaskes om morgenen. Behandlingen kan fortsætte indtil synlige vorter forsvinder eller i max 16 uger.

Hvis medicinsk behandling ikke virker, kan man fryse kondylomerne eller skære dem væk kirurgisk i lokalbedøvelse. Laserbehandling i fuld narkose er også en mulighed ved svære tilfælde. 

Opfølgning
Rutinemæssig kontrol 2-3 måneder efter behandlingen kan være nyttig for at kontrollere effekten af behandlingen og se efter tegn på recidiv.
HPV-vaccination beskytter effektivt mod kønsvorter. Vaccinen forebygger mod HPV-typerne 6, 11, 16 og 18 og indgår i børnevaccinationsprogrammet.

Udarbejdet af Leyla Atay december 2020, revideres senest 2023

    Lichen sclerosus

Hvad er Lichen sclerosus?
Lichen sclerosus er en kronisk hudsygdom af ukendt årsag. Sygdommen kan opstå i alle aldre, men ses især hos kvinder efter menopausen. Sygdommen er IKKE smitsom.

Årsag til sygdommen
Årsagen er ukendt, men man mener, der kan være tale om en autoimmun sygdom. Det betyder, at man danner antistoffer mod sit eget væv.

Lokalisation
Sygdommen omfatter ofte clitoris og de små skamlæber. Dog kan symptomer ses i hele mellemkødet og ned mod endetarmen. Sygdommen går ikke op i skeden.

Symptomer
Det ses at huden bliver bleg, hvidlig og revner ved samleje. Der er øget risiko for svamp og infektion i området. 
Det mest almindelige symptomer er kløe, svie og ømhed samt smerter ved samleje. Det opleves, at vævet skrumper og skede indgangen kan derfor forsnævres. 

Behandling
Den endelige diagnose kan stilles vha. en biopsi, som tages i lokalbedøvelse hos lægen. Efter biopsi kan der være en smule blødning. Kontakt klinikken ved varme, rødme og hævelse omkring såret, da dette kan tyde på infektion. Der er ingen helbredende kur, men generne kan holdes nede og næsten forsvinde. Dette kan gøres ved påsmøring af salve indeholdende binyrebarkhormon, Dermovat.

Påsmøringen skal ske som følgende:

  1. måned: 1 gange om aften
  2. måned: hver 2. aften
  3. måned: 2 gange ugentligt

For vedligeholdende behandling påsmøres Dermovat 1 gange ugentligt eller efter behov ved sengetid. Som regel er en ærtstor mængde salve er nok til hver påsmøring.
Hvis huden bliver for tynd, kan behandlingen ændres til Protopic.
Du kan dagligt smøre med en fedtcreme eksempelvis Locobase for at smidiggøre huden. Du kan også anvende, mandelolie, babyolie uden parfume, Dr. Warming Basiscreme, vaseline eller zinksalve.
 
I tilfælde af at du er i overgangsalderen, så anbefaler vi behandling med østrogenstikpiller, for at styrke slimhinderne. 

Kontrol
Lichen sclerosus kan i sjældne tilfælde udvikle sig til hudkræft (ca. 2-6 % af tilfældene). Vi anbefaler, at du derfor går til kontrol efter 3-4 måneder, herefter 1 gang årligt hos egen læge og du bør kontakte din læge, hvis du får sår, der ikke heler op.

Hvad kan jeg selv gøre?

  • Brug fedtcreme eller mandelolie 
  • Undgå sæbe eller andet der kan irritere
  • Brug løstsiddende tøj og undertøj
  • Brug smøremiddel ved samleje

Udarbejdet af Leyla Atay december 2020, revideres senest 2023

    Medicinsk abort


Ved medicinsk abort afbrydes graviditeten inden udgangen af 8. uge ved hjælp af tabletter.

Før aborten: Du skal podes for klamydia. Anmodning om svangerskabsafbrydelse skal underskrives af dig og lægen. Hvis du er under 18, skal din forældre/værge også skrive under.
Du kan få foretaget medicinsk abort her i klinikken op til graviditetslængde 7+6 sv.t. uge 8.

Hvordan foregår en medicinsk abort? 

  • Dag 1: En konsultation på klinikken, hvor aborten forberedes
  • Dag 3: Aborten foregår hjemme 
  • Dag 12: Blodprøve 
  • Dag 14: Kontrol på klinikken 

Du må IKKE få foretaget medicinsk abort hvis du har;

  • Graviditet udenfor livmoderen
  • Svær hjerte- og karsygdom
  • Koagulationsdefekter
  • Langvarig behandling med binyrebarkhormon 
  • Kendt overfølsomhed for Mifegyne 
  • Behandling med blodfortyndende medicin 
  • Svær ikke behandlings-kontrolleret astma 
  • Ubehandlet grønstær

Første dag: For at finde ud af, hvor langt du er henne i graviditeten foretages en ultralydsskanning af livmoderen her i klinikken. Du skal tage 1 tablet Mifegyne 200 mg oralt. Efter indtagelse er det vigtigt, at du gennemfører resten at behandlingen, da medicinen medfører fosterskader, hvis graviditeten fortsætter. Denne dag kan du godt passe dine normale aktiviteter. 

  • Bivirkninger er kvalme, hovedpine, træthed. Nogle bløder eller oplever menstruationssmerter, som kan lindres med håndkøbsmedicin. 

Der udleveres medicinpakke med

  • Tabl. Cytotec à 0,2 mg, 4 stk.
  • Tabl. Bonyl à 500 mg, 2 stk. 
  • Tabl. Panodil à 500 mg, 2 stk.
  • Skema med datoer for medicin og kontrolbesøg samt telefonnummer i tilfælde af komplikationer

Tredje dag: Aborten foregår i hjemmet og du bør have en voksen i nærheden til at støtte dig. 2 døgn efter indtagelsen af Mifegyne tabletten, skal du lægge 4 tabletter Cytotec (i alt 0,8 mg) op i skeden om morgenen. Du skal samtidig tage noget smertestillende for at forebygge smerter. Det anbefales, at du lægger dig ned i 30-60 minutter, mens medicinen optages i kroppen. Men efterfølgende må du gerne bevæge dig, for at få aborten i gang.

  • Bivirkninger er mavesmerter (som kraftig menstruation), kvalme, opkastning, diarre.

De fleste aborterer 4-6 timer efter, at tabletterne er lagt op i skeden, men i enkelte tilfælde, kan der gå flere dage, før aborten igangsættes.

Blødning og smerter: Du vil bløde nogle timer efter oplæggelsen af medicin i skeden. Jo længere du er i graviditeten, desto kraftigere vil blødningen være. Blødningen vil være kraftigere end ved normal menstruation, ca. dobbelt styrke. Hvis du bløder mere eller bliver utilpas, bør du kontakte en læge.

Smerterne skyldes at livmoderen trækker sig sammen. Det er derfor vigtigt, at du lindrer dine smerter ved brug af f.eks. varmepude samt smertestillende medicin. Pr døgn må du max tage:

  • Tabl. Ibuprofen 600 mg x 3
  • Tbl. Paracetamol 500 mg 2 tabletter x 4 

Efter aborten
Du må bløde i menstruationsstyrke i 2-3 uger og kan have menstruationssmerter de første dage efter aborten. Så længe du bløder bør du af infektionsmæssige årsager undgå karbad/svømmehal/havbad samt brug af tampon. Der anbefales kondom ved samleje. Det er for det meste ikke en nødvendighed at blive sygemeldt, men det kan være meget individuelt. Det er normalt, at der kommer en reaktion efter aborten, og det kan derfor være en god idé at tale med nogen om det.

Kontrol efter 2 uger: Du vil få en tid i klinikken til samtale og kontrolskanning ca. 14 dage efter, at du har taget Cytotec. Det er nemlig vigtigt at tjekke, at der ikke sidder rester af graviditetsvæv tilbage i livmoderen. Hvis der er væv tilbage, som det ses hos ca. 5%, så skal man have lavet en udskrabning på sygehuset.

Kontrol efter 1 måned: Du vil tilbydes et afsluttende besøg, hvor livmoderen ultralydsskannes. Din næste menstruation vil forventes at komme 4-6 uger efter aborten. Da du kan blive gravid i denne periode, bør du beskytte dig. P-piller skal startes på abortdagen og en spiral kan opsættes i forbindelse med 1. menstruation.

Komplikationer
Hvis du har kraftige blødninger og smerter, ildelugtende udflåd og feber bør du henvende dig til klinikken, lægevagten eller din egen læge. 
Hos ca. 5% kan det blive nødvendigt at foretage en udskrabning. Årsagen er som regel meget kraftig blødning og mangelfuld tømning af livmoderen. Hos nogle virker medicinen ikke, således at graviditeten fortsætter. Det er derfor vigtigt, at kontrol med ultralydsscanning foretages som aftalt.

Amning
Ved indtagelse af Mifegyne under amning vurderes risikoen for at være meget lav.
Ved indtagelse af Cytotec under amning, anbefales ammepause 4 timer efter indtagelse af Cytotec og det anbefales at amme ud.

Udarbejdet af Leyla Atay december 2020, revideres senest 2023 

    Overgangsalderen

Hvad er overgangsalderen?
Overgangsalderen, også kaldt menopausen, er en normal, fysiologisk proces, som indtræder, når kvinden er mellem 45 og 55 år. Det er altså tidspunktet for den sidste menstruation, hvor æggestokkene stopper med at producere æg og kønshormoner.

Symptomer
Når østrogenproduktionen ophører, oplever nogle kvinder hedeture, svedeture, søvnforstyrrelser, led- og muskelsmerter, psykisk påvirkning og tørre slimhinder. Symptombilledet er meget individuelt varierende. Symptomerne forsvinder oftest i løbet af et par år, men 1/5 har stadig symptomer efter 5 år og enkelte kan have symptomer i op til 10 år.

Følger ved nedsat hormonproduktion:

  • Knogleskørhed: Ses da knoglemassen ikke vedligeholdes pga. manglende østrogen.
  • Øget risiko for hjerte-kar-sygdomme
  • Humørsvingninger
  • Tørre slimhinder: Slimhinderne i skeden bliver tyndere, mindre smidige og tørre. Hos ældre kvinder kan der desuden ses hyppig vandladningstrang, urininkontinens og tendens til blærebetændelse, da slimhinden i blære og urinrør bliver tynde og sarte. Dette kan dog behandles med vaginale stikpiller eller hormonring.
  • Huden og hår: Huden bliver mindre elastisk, da kollagen indholdet falder. Håret kan miste sin glans og blive tyndere.

Hormonbehandling
Hvis man kommer i overgangsalderen før 45-årsalderen, kan man have øget risiko for knogleskørhed og hjerte/kar sygdomme pga. manglende østrogenproduktion. Det kan derfor anbefales at få hormontilskud, til man når den normale menopausealder. 
Derudover er den bedste behandling for hede- og svedeture at erstatte den manglende østrogenproduktion. Hvis man tager rent østrogen, risikerer man uregelmæssige blødninger, fordi livmoderslimhinden vokser under østrogenbehandlingen. Man er derfor nødt til at tage gestagen behandling i 10 dage i hver måned. Der opbygges herved en slimhinde, der afstødes ved menstruationslignende blødning.
Alternativt kan man anvende en hormonspiral, der vil afgive gestagen og herved forhindre vækst af livmoderslimhinde.

  • Lidt ældre kvinder kan ofte bruge en blødningsfri behandling, hvor man hver dag tager en kombineret østrogen og gestagen tablet. Herved holdes livmoderslimhinden tynd, og der sker ingen afstødning. 

Det er muligt at behandle de uregelmæssige blødninger med kunstigt progesteron, altså gestagen. 

Hvem må ikke få hormonbehandling? 
Kvinder der tidligere har haft blodprop, brystkræft, leversygdom eller ubehandlet forhøjet blodtryk. Kvinder der har haft sidste menstruation for mere end 10 år siden bør desuden heller ikke påbegynde hormonbehandling.

Risiko ved generel hormonbehandling 
Kunstigt østrogen giver ikke større risiko for brystkræft end kroppens eget østrogen. Østrogen behandling i op til 7 år er formodentlig ikke forbundet med øget risiko brystkræft. Men efter 10 års behandling øges risikoen fra 11% til 12%. Risikoen øges, jo længere tid hormonerne anvendes.

Fordele ved hormonbehandling:

  • Mindsker generne - især hede- og svedeture
  • Mindre risiko for tør skede og irriteret blære
  • Mindre risiko for knogleskørhed
  • Mindre risiko for slap bækkenbund ug nedsunket blære/livmoder
  • Mindre risiko for blodpropper i hjertet
  • Mindre risiko for tyktarmskræft

Ulemper ved hormonbehandling:

  • Øget risiko for brystkræft - dosisafhængig
  • Livmoderkræft ved østrogen alene
  • Vækst af eksisterende muskelknuder i livmoderen
  • Pletblødninger
  • Brystspænding
  • Øget risiko for blodpropper
  • Hovedpine og vægtstigning i starten

OBS! Aktuelt anbefaler Sundhedsstyrelsen ikke hormonbehandling i mere end ca. 5 år.

Behandling
Det er din egen beslutning, i samråd med lægen eller gynækologen, at starte op på hormonbehandling. Det er vigtigt, at du er velinformeret omkring fordele og ulemper ved behandlingen.

Da symptomforbedring først kan vurderes efter mindst 1 måneds behandling, så bør du aftale en kontroltid efter ca. 3 måneders behandling. Derudover bør du og din læge følge op på behandlingen med 1-1 ½ års intervaller.

Det bør også noteres, at motion er den bedste medicin for kvinder i overgangsalderen. Motion har en positiv effekt på hormonbalancen, hvorved de beskrevne gener ved ophør af hormonproduktion, vil nedsættes.

Lokalbehandling
Symptomer fra skede og urinveje kan behandles med lokaløstrogen i form af stikpiller, creme eller en vaginalring. Der optages stort set intet hormon i kroppen og der er derfor ingen effekt på generelle symptomer som eksempelvis hedeture og der er derfor heller ingen bivirkninger ved behandlingen. Alle kvinder kan bruge lokal østrogen i ubegrænset tid, undtagen kvinder som er i aromatasebehandling for brystkræft.

Udarbejdet af Leyla Atay december 2020, revideres senest 2023

    PCOS (Polycystisk Ovariesyndrom)

Hvad er PCOS
PCOS (PolyCystisk OvarieSyndrom) er en hormonel forstyrrelse, som optræder hos 5 – 10 % af alle kvinder i den fødedygtige alder og er en af de hyppigste årsager til ufrivillig barnløshed. 
Årsagen kendes ikke med sikkerhed.
65 % af kvinder med PCOS er overvægtige, mens 35 % af kvinder med PCOS har normal vægt.

Hvorfor får man PCOS?
Man regner med, at PCOS er en delvis arvelig sygdom.
Tendensen til at få PCOS er medfødt og man kan ikke lave om på det.
Hos både børn og voksne vil PCOS forværres ved overvægt, forkert kost og manglende fysisk aktivitet.
Der er sammenhæng mellem PCOS og sukkersyge.
En nedsat insulinfølsomhed (insulinresistens) og øget mængde insulin kan forklare mange af de hormonændringer, der ses ved PCOS.

Hvornår har man PCOS?
Du har PCOS, hvis du opfylder 2 ud af 3 nedenstående betingelser:

  1. Polycystiske ovarier (PCO) dvs. æggestokke med mange ægblærer ( > 12) på 2-9 mm
  2. Manglende eller sparsomme menstruationer pga. udebleven ægløsning
  3. Øget mængde mandlige kønshormoner i blodet og/eller uønsket hårvækst

Symptomer og risici
Det er sjældent, at kvinder har alle symptomer på én gang:

  • Blødningsforstyrrelser
  • Manglende ægløsning
  • Barnløshedsproblemer
  • Uren hud (akne)
  • Uønsket hårvækst på krop og ansigt (hirsuitisme)
  • Overvægt (typisk ses æblefacon)
  • Højt kolesterol
  • Højt blodtryk
  • Risiko for udvikling af type 2 diabetes og hjerte-kar sygdomme
  • Øget abortrisiko

Behandling
PCOS kan ikke helbredes, men omfanget af symptomer kan lindres og mindskes. Behandlingen tager udgangspunkt i at forbedre insulinfølsomheden, for når dette sker, så nedsættes akne samt den uønskede hårvækst, ægløsningen bliver regelmæssig og chancen for graviditet forøges. Derudover vil risikoen for udvikling af type 2 diabetes og hjerte-kar-sygdomme reduceres.

  • Insulinfølsomhedenkan kan bedres ved vægttab og motion samt ved medicinsk behandling med Metformin, som er diabetesmedicin i tabletform.
  • Den uønskede hårvækst kan behandles med p-piller, antiandrogenet Spironolacton, samt laserbehandling og epilering. I nogle regioner gives der tilskud til hårfjerning i ansigtet ved en hudlæge. Spørg din læge eller region om dette. 
  • De uregelmæssige menstruationer kan behandles med p-piller, hvis der ikke er et ønske om graviditet. Ved graviditetsønske er der ofte behov for hormonbehandling, hvis der er tale om uregelmæssige menstruationer.

PCOS og graviditet
Mange normalvægtige kvinder bliver gravide uden problemer.

Hvis du ved, at du har PCOS og samtidig har et graviditetsønske, så anbefales det at tale med din egen læge eller med en gynækolog, så I kan planlægge, hvordan du bliver gravid på den måde, der er bedst for dig. For at opnå graviditet er følgende vigtigt:

  • Du opnår regelmæssig ægløsning.
  • Du har passage gennem æggelederne
  • Din partner har god sædkvalitet

Gynækologen vil endvidere kunne informere dig om barnløshedsbehandling.

Udarbejdet af Leyla Atay december 2020, revideres senest 2023

    P-piller

P-piller er en sikker prævention, beskytter herved mod uønsket graviditet.

Virkningsmekanisme:

  • Forhindrer ægløsning
  • Livmoderslimhinden bliver mindre modtagelig for en befrugtet æg
  • Slimet i livmoderhalsen bliver mindre gennemtrængeligt for sædcellerne

Fordele:

  • Sikker og enkelt metode, hvis det anvendes rigtigt
  • Reducerer blødninger og menstruationssmerter
  • Giver regelmæssige menstruationer
  • Kan bruges til at udsætte menstruationer
  • Ved langvarig anvendelse nedsætter risikoen for kræft i æggestok og i livmoder

Ulemper:

  • Beskytter ikke mod kønssygdomme
  • Kan give humørsvingninger
  • Øger risikoen for blodpropper - det er en sjælden men alvorlig risiko. Risikoen i den generelle befolkning er 1 ud af 10.000 pr. år, mens den hos p-pillebrugere er 3-4 ud af 10.000 pr. år. Risikoen er størst de første 1-3 måneder.

Generelt:

  • Det er vigtigt at du tager p-pillerne på nogenlunde samme tidspunkt hver dag.
  • Ved opkast eller diarre lige efter indtagelsen af p-piller bliver optagelsen af medicinen påvirket, derfor anbefales det, at fortsætte med at tage pillerne samtidig med bruge anden prævention.

Ifølge Sundhedsstyrelsens anbefalinger skal du bruge 1. eller 2. generations p-piller, da risikoen for blodpropper er forøget ved 3. og 4. generations p-piller.

Udarbejdet af Leyla Atay december 2020, revideres senest 2023

    Spiraloplægning

Spiraltyper
Der findes 2 typer af spiraler:

Kobberspiral:
Spiralen består af et plastikskelet omviklet med kobbertråd. Kobberet virker lokalt på livmoderens slimhinde og dette medfører forandringer i slimhinden, så et befrugtet æg ikke kan sætte sig fast i livmodervæggen. Kobberet nedsætter også sædcellernes bevægelighed.

Det bedste tidspunkt at oplægge spiralen er ved slutningen af en menstruation. Hvis man er på p-piller eller skal have skiftet sin spiral er tidspunktet underordnet. 

Kobberspiralen beskytter mod graviditet straks og virker i 5 år med en sikkerhed på 98-99%. Hvis menstruationen udebliver, bør du derfor overveje om du kan være gravid, selvom du har en kobberspiral. 

Bivirkninger kan være kraftigere og længerevarende blødninger samt flere menstruationssmerter. Den er altså ikke egnet til kvinder, der i forvejen har kraftige eller langvarige blødninger. 

Hormonspiral:
En hormonspiral indeholder hormonet gestagen. Det er samme type hormon, som findes i minipiller og er en meget sikker prævention. Den er egnet til kvinder, der har født. Virker både som prævention og som blødningsreducerende. Sikkerheden er ca. 99%, dog er den mindre sikker de første 8 dage. Spiralen skal skiftes efter 5 år (Jaydess skiftes efter 3 år).

Spiralen består af et plastikskelet, som dagligt afgiver gestagenet Levonorgestrel. Hormonet påvirker livmoderslimhinden, således at denne bliver tynd nok til at et evt. befrugtet æg ikke kan sætte sig fast. Derudover påvirkes sekretet i livmoderhalsen, således at sædcellerne har svært ved at trænge op i livmoderen.  

Hormonspiralen regulerer ikke menstruationerne, men nedsætter generne ved en uregelmæssig menstruation. Det bedste tidspunkt at oplægge spiralen er ved slutningen af en menstruation.  

Bivirkningerne er pletblødninger de første 3-6 måneder, men menstruationernes styrke aftager hurtigt og ligeledes gør evt. menstruationssmerter. Hos 20-40% ophører blødningerne helt. Hvis hormonspiralen lægges op, mens man stadig tager p-piller eller ca. 8 uger efter en fødsel (hvor der endnu ikke er kommet menstruation), så vil problemet med pletblødninger være mindre.  

Der findes følgende tre typer hormonspiraler:

  • Mirena afgiver 52 mg Levonorgestrel
  • Kyleena afgiver 19,5 mg Levonorgestrel
  • Jaydess afgiver 13,5 mg Levonorgestrel

Fremgangsmåde
For nogle kvinder kan det være lidt smertefuldt at få spiralen lagt op. Du anbefales derfor at tage smertestillende medicin én time før oplægningen: 2 tabletter Paracetamol og 2-3 tabletter Ipren à 200 mg, som du kan købe i håndkøb.

Der foretages først en gynækologisk undersøgelse med ultralydsskanning inden oplægningen. Når spiralen er på plads i livmoderhulen, afklippes de to tråde til en længde på ca. 2-3 cm. Spiralens placering kontrolleres ved ultralydsskanning. 

Efter oplægningen
I dagene efter spiraloplægningen kan der opleves menstruationslignende smerter. Det kan anbefales, at tage håndkøbssmertestillende i de første dage efter oplægningen. 

Den første 2 uger efter spiraloplægningen må du ikke anvende tampon, have samleje uden kondom, gå i svømmehal, karbad eller hav bad grundet infektionsrisiko. Du må desuden IKKE anvende menstruationskop, når du har spiral. 

Du vil tilbydes kontrol i klinikken efter oplægningen indenfor 2-4 måneder. Hvis din partner er generet af spiraltrådene kan disse her klippes kortere. 

Kontakt klinikken, egen læge eller lægevagten hvis du får feber, smerter, ildelugtende udflåd, ændringer i dit blødningsmønster og hvis du mistænker at spiralen er blevet udstødt eller ikke sidder korrekt. Tag også kontakt ved mistanke om graviditet. 

Udarbejdet af Leyla Atay december 2020, revideres senest 2023

    Spontant abort

Hvad er spontan abort?
En spontan abort er udstødelse af svangerskabsproduktet inden udgangen af 22. uge uden levende foster. Man skelner ofte mellem tidlige, som sker før udgangen af 12. graviditetsuge, og sene aborter, der sker fra og med uge 13 i graviditeten.
15 - 20 % af alle graviditeter går til grunde og ender som ufrivillige aborter.

Hvad skyldes spontane aborter?
Den almindeligste årsag til spontane aborter er en kromosomfejl eller andre udviklingsfejl.

Andre årsager kan være:

  • Immunologiske faktorer
  • Infektion tidligt i graviditeten
  • Hormonforstyrrelser
  • Kræft og celleforandringer
  • Sygdomme, fx overvægt, sukkersyge, lavt stofskifte
  • Spiral
  • Rusmidler og rygning
  • Alder

Man kan opfatte spontan abort som naturens egen måde at forhindre børn, som alligevel ikke har en chance for at overleve, i at blive født.   

Symptomer
De mest almindelige symptomer er blødning fra skeden og smerter i underlivet. Smerterne kan minde om veer og blødningen kan være klumpet med vævsrester. 

Truende abort: Dette defineres som blødning fra skeden før uge 23. Der kan både være brunligt udflåd og frisk blod samt murren i underlivet. På trods af blødningen kan fosteret godt være levedygtigt. Det er vigtigt at vide, at halvdelen af de kvinder, der bløder i graviditeten, ikke aborterer, men får et raskt barn.

Igangværende abort: Aborten er sandsynligvis i gang, hvis blødningen tiltager og er med klumper. Især hvis man også har krampelignende smerter i underlivet, hvilket er livmoderens måde at tømme sig på. Man vil have ondt og bløde indtil livmoderen har tømt sig.

Komplet abort: Når livmoderen har tømt sig, vil blødningen aftage og smerterne forsvinde. Graviditetsfølelsen forsvinder, men hvis man tager en graviditetstest, kan den være positiv i flere uger efterfølgende.

Missed abortion: Der er ikke nogen levedygtig graviditet, men man har ikke haft nogle symptomer på abort. Fosteret kan enten være dødt eller måske aldrig dannet, men moderkagen holder alligevel graviditeten ved lige. Der kan gå mange uger inden man begynder at bløde eller få smerter.
Tit bliver det først opdaget ved nakkefoldscanningen, at der ikke er et levende foster. I disse tilfælde kan blødningen sættes i gang ved en medicinsk behandling.

Medicinsk behandling
Du skal oplægge fire tabletter Cytotec højt i skeden og samtidig skal du tage 2 tabletter Pamol og 1 tablet Bonyl à 500 mg og du skal herefter blive liggende i sengen 1 time, så tabletterne får mulighed for at virke. Når du har ligget 1 time, må du gerne stå op og bevæge dig, da det kan få aborten til at forløbe hurtigere.
For at undgå kvalme anbefales det, at du forinden spiser morgenmad. 
Det er vigtigt, at du har en voksen person hjemme hos dig, indtil du har aborteret. Denne person skal kunne hjælpe dig, hvis der skulle opstå problemer under aborten.

Cytotoc får livmoderen til at trække sig sammen og sætter dermed gang i aborten. De fleste begynder at bløde efter 3-4 timer. Nogle får kvalme og opkastning. 

Blødningen kan være kraftigere end en normal menstruation og der kan komme blodige klumper. Blødningen kan være kraftig en uge, men herefter aftager den og ophører helt i løbet af tre uger.

Effekt
80% aborterer efter en uge med denne behandling. Halvdelen aborterer i løbet af det første døgn.

Kontrol efter aborten
Du skal komme til kontrol 7 dage efter aborten, hvor du bliver ultralydsscannet for at se, om alt væv fra graviditeten er kommet ud. Hvis der fortsat er graviditetsvæv i livmoderen, kan den medicinske behandling gentages, eller du kan få foretaget en kirurgisk udskrabning.

Forholdsregler efter aborten
Du skal være sygemeldt på abortdagen og du kan have behov for at tage den med ro de næste dage.
 
Du kan være psykisk ude af balance i en periode og have behov for at tale om din situation. Det er derfor godt at tale med en god ven, familie eller egen læge.
 
For at forebygge infektion bør du – så længe du bløder – undgå karbad, svømmehal, sø/havvand, samleje og tampon.
 
Du kan forvente at få menstruation 4-6 uger efter aborten. Du kan blive gravid inden din næste menstruation, hvilket du må være opmærksom på, hvis du ikke ønsker at blive gravid igen med det samme.
 
Du må forsøge at blive gravid, når du ønsker det. Du har ikke større risiko for at abortere end andre kvinder ved en fremtidig graviditet.
 
Udarbejdet af Leyla Atay december 2020, revideres senest 2023

    Ufrivillig barnløshed (Infertilitet)

Når graviditet ikke er opnået efter 12 måneders regelmæssigt samliv taler man om infertilitet.
Ifølge dansk lov, må behandling ikke indledes eller fortsættes fra kvindens 46-års fødselsdag.
Når udredningen af både kvinden og manden er afsluttet, planlægges behandling ud fra de resultater, som udredningen har vist.
Det optimale vil være, at egen læge henviser både kvinden og manden til undersøgelse.

Udredning

  • Gennemgang af journaloplysninger, herunder tidligere sygdomme, graviditeter, infektioner, menstruationscyklus, medicinforbrug, tobak- og alkoholforbrug og overvægt
  • Gynækologisk undersøgelse med prøve for klamydia og gonokokker
  •  Evt. celleprøve fra livmoderhalsen
  • Indvendig scanning af livmoder og æggestokke
  • Bestille blodprøver (2. – 5. cyklusdag) for hormon status (FSH, LH, østradiol, prolactin, TSH), stofskifte, rubella antistof (røde hunde), virus-prøver (HIV og Hepatitis B + C)
  • Planlægge passage undersøgelse af æggelederne (HSU – udføres 7.- 11. cyklusdag)
  • Bestilling af sædanalyse samt HIV og Hepatitis B + C test på manden
  • Blodprøve på 21. cyklusdag: kontrol af ægløsning ved måling af hormonet progestron
  • Information om risiko for overstimulation og flerefoldsgraviditet
  • Hvis kvinden ikke er vaccineret mod røde hunde eller ikke har haft røde hunde, tilbydes vaccination – efter vaccinationen må kvinden ikke være gravid i 3 måneder.

Når resultaterne af ovenstående undersøgelser foreligger, planlægges en opfølgende samtale sammen med parret.

Planlægning af behandling

  • Begge anbefales daglig folinsyre tilskud på 0,4 mg for at forbygge rygmarvsbrok hos barnet og forbedre sædkvaliteten hos manden
  • Hvis kvinden tidligere har født eller aborteret et barn med misdannelser i hjernen eller i rygmarven, tilrådes daglig tilskud af folinsyre på 5 mg
  • Overvægtige kvinder anbefales vægttab
  • Rygning nedsætter frugtbarheden hos begge køn, derfor anbefales rygeophør

Behandling
I vores klinik tilbyder vi stimulationsbehandling, dvs. en mild hormonbehandling til stimulation af kvindens ægmodning samt stimulation og kontrol af ægløsningen.
Der behandles med Clomid tabletter 50 mg 1-2 tabletter daglig, samt Ovitrelle injektion. Hvordan behandlingen skal sammensættes bliver drøftet i klinikken.

  • Behandlingen tager udgangspunkt i menstruationens 1. dag (1. cyklusdag). Kvinden ringer til klinikken den dag (eller første hverdag, hvis menstruationen starter i en weekend) og bestiller tid til fremtidige undersøgelser.
  • Æg stimulerende behandling tages fra 3. cyklusdag til 7. cyklusdag eller efter aftale.
  • 11. cyklusdag foretages en indvendig scanning, hvor slimhinden i livmoderen vurderes og antallet og størrelsen af ægblærer beskrives.
  • Når ægblærer måler 18-20 mm store gives en ægløsningssprøjte (Ovitrelle).
  • Hvis ægblærer er for små, planlægges evt. yderligere stimulation og kontrol scanning.
  • Samleje anbefales 36 timer efter ægløsningsmedicin er taget.
  • Hvis der er for mange ægblærer (5 follikler > 15 mm eller 3 follikler > 17 mm) afbrydes behandlingen og man afventer næste menstruation og starter behandlingen med mindre medicin.
  • Medicin, der anvendes i behandlingen, betales af patienten.

Alle undersøgelser og behandlinger foregår på hverdage. Der kan ikke gives behandling hvis klinikken er lukket pga. ferie, helligdage eller kursus. 

Graviditet eller menstruation

Hvis graviditetstest er positiv efter 14 dage, kontaktes klinikken for planlægning af ultralydsscanning efter yderligere 14 dage.
Ved menstruation kontaktes klinikken og aftales nyt forsøg.

Komplikationer
Overstimulation med udvikling af mange follikler/vandsvulster. Det giver spænding/smerter i underlivet, øget maveomfang, kvalme, oppustethed og almen utilpashed.
Behandles med ro i hjemmet, forsvinder spontant efter 1-2 uger.
Overstimulation i svær grad forekommer meget sjældent og kan kræve indlæggelse og observation på sygehus.

Udarbejdet af Leyla Atay december 2020, revideres senest 2023

    Ufrivillig vandladning (Inkontinens)

Hvad er inkontinens?
Urin inkontinens er en tendens til ufrivillig vandladning. Tilstanden ses hos hver 4. kvinde over 30 år og hyppigheden stiger med alderen. Mange kvinder søger ikke læge. De finder lidelsen skamfuld og tilstanden påvirker derfor mange kvinders selvværd. Samtlige er særligt opmærksomme på deres hygiejne og lugt, hvilket gør at mange undgår socialt samvær. Derudover kan inkontinens også påvirke sexlivet.

Inkontinens skyldes:

  • Beskadigelse af bækkenbunden i forbindelse med fødsler
  • Fremfald af blæren i skedeåbningen og nedsynkning af livmoderen
  • Overvægt, kronisk hoste, forstoppelse eller fysisk hårdt arbejde
  • Østrogenmangel
  • Vanddrivende medicin og for stort væskeindtag

Typer af inkontinens
Begrebet dækker som hovedregel over 2 tilstande, men kan også være en kombination af de to:

  1. Trangsinkontinens: Karakteriserende er hyppige, små vandladninger, stærk vandladningstrang og du når oftest ikke på toilettet før vandladningen begynder.
  2. Stres inkontinens: Smådryp ved fysisk anstrengelse som nys, host, løft og sport.

Hos gynækologen
Du bedes tømme blæren, så vi kan undersøge hvor godt du tømmer din blære. Hvis ikke du allerede har udfyldt et væske-vandladningsskema, vil du blive bedt om at gøre dette hjemme over 3 døgn. Herved kan vi registrere hvor meget du drikker og tisser, samt i hvilke perioder du er inkontinent. 
Der foretages en almindelig gynækologisk undersøgelse inkl. ultralydsscanning. 

Behandling
Ufrivillig vandladning kan behandles med bækkenbundstræning, knibeøvelser, blæretræning og ændringer af drikke- og vandladningsvaner. Hvis du er i overgangsalderen anbefaler vi lokal østrogenbehandling. Disse tiltag kaldes også minimal care/konservativ behandling.

  1. Trangsinkontinens: Kombination af blæreafslappende medicin og bækkenbundstræning. Medicin skal tages i en måned for at teste effekt og bivirkninger. Ved fortsatte gener kan man tilbyde botox-indsprøjtninger i blæren.
  2. Stres inkontinens: Kan behandles med bækkenbundstrækning eller hjælpemidler til oplægning i skeden, hvilket støtter blærehalsen. Ved fortsatte gener kan man i lokalbedøvelse lægge en kunststofslynge under urinrøret.

Bækkenbundstræning: Kan udføres af alle uanset alder og køn, 60-70% har effekt af behandlingen. Man skal gennem en knibeøvelse fornemme, at det spænder i endetarmen. Knibet skal holdes i 8-10 sek. og gentages 30 gange. Træn 3 gange dagligt. Resultater ses først efter 3 måneder.

Blæretræning: Når vandladningstrangen melder sig skal du flytte tankerne et andet sted samtidig med knibe kraftigt sammen i bækkenbunden. I starten kan du udsætte vandladningen 5 min, så 10 min. osv., til man når op på 3 timer mellem hver vandladning. Blæretræning tager 3-4 måneder.

Mangelfuld blæretømning – Double ell. Triple voiding: Hvis du oplever vandladningstrang kort tid efter vandladning kan dette skyldes ufuldstændig tømning af blæren. Double eller triple voiding betyder, at du skal lade vandet af 2-3 omgange. Dette gøres ved, at du giver dig bedre tid til at lade vandet – rejs dig op og gå lidt rundt 1 minut mellem hver vandladning. 

Gode råd om væskeindtag:

  • Drik ca. 1 ½ - 2 liter væske i døgnet
  • Øg gerne væskeindtaget, hvis du sveder meget, har feber, opkastninger eller diarré
  • Drik så lidt som muligt efter aftensmad, hvis du vil undgå natlige vandladninger

Gode råd om vandladningsvaner:

  • Gå på toilet hver 3.-4. time i dine vågne timer
  • Undgå små og hyppige vandladninger
  • Lav double eller triple voiding hvis blæren ikke tømmes helt

Udarbejdet af Leyla Atay december 2020, revideres senest 2023

    Vandskanning

Hvad er vandskanning?
Vandskanning er en undersøgelse af livmoderhulen ved mistanke om polypper og/eller muskelknuder ved kraftige og uregelmæssige blødninger. Metoden bruges også til nærmere vurdering af livmoderslimhinden.

Fremgangsmåde

  • Undersøgelsen foretages bedst lige efter en menstruation 
  • Undersøgelsen kan normalt foretages uden bedøvelse
  • Ved behov lægges lokalbedøvelse sv.t. livmoderhalsen
  • Udvidelse af livmoderhalskanalen kan være nødvendigt, hvis der er snævre forhold
  • Efter afvaskning placeres et tyndt kateter ind gennem livmoderhalsen og op i livmoderhulen
  • Der sprøjtes ca. 5-10 ml saltvand ind i livmoderhulen samtidig med ultralydsscanning
  •  Undersøgelsen tager få minutter og er smertefri hos langt de fleste. Enkelte patienter kan godt opleve smerter under skanningen, men det forsvinder hurtigt igen.

Enkelte patienter oplever svimmelhedsanfald under skanningen. Det forsvinder dog hurtigt igen.

Efter skanningen
Der kan i sjældne tilfælde opleves menstruationslignende smerter efter undersøgelsen, hvilket skyldes, at der er kommet lidt væske i bughulen. Der kan komme vandigt udflåd i timerne efter. Smerterne skal gerne aftage indenfor 1-2 timer. Der kan ved behov tages smertestillende håndkøbsmedicin, f.eks. Pamol.

I meget sjældne tilfælde kan der komme en infektion. Kontakt klinikken eller vagtlæge ved vedvarende smerter, ildelugtende/øget mængde udflåd og feber. 

Udarbejdet af Leyla Atay december 2020, revideres senest 2023

    Vævsprøve fra livmoderhulen - udskrabning

Formål
Formålet med undersøgelsen er at tage en prøve af slimhinden i livmoderhulen for at afgøre, om der er forandringer i slimhinden, som kan give en forklaring på blødningsproblemet.

Hvem skal undersøges
Kvinder, som er over 40 år med ændring i blødningsmønstret skal undersøges nærmere. I fleste tilfælde er årsagen til blødningsændringer hormonforstyrrelser, polyp og/eller muskelknude i livmoderen. Det er sjældent, at en kvinde, der ikke er gået i overgangsalderen, fejler noget alvorligt.
Kvinder, som begynder at bløde efter overgangsalderen, bør hurtigt undersøges.

Hvordan foregår en udskrabning?
Lægen foretager først en gynækologisk undersøgelse og en ultralydsscanning. Herefter indføres et tyndt kateter i livmoderhulen og lidt slimhinde suges ud. Undersøgelsen opleves oftest ubehagelig og den kan være ledsaget af en kortvarig, kraftig menstruationslignende smerte. Prøven sendes til mikroskopisk undersøgelse hos en patolog. Lægen får besked om årsagen til blødningsforstyrrelsen efter ca. 2 uger.

Efter undersøgelsen
Du kan bløde lidt i op til en uge efter prøvetagningen og du kan have en let murrende smerte i underlivet det første døgn, som du kan lindre med håndkøbsmedicin.
Så længe du bløder, bør du undgå svømmehal, karbad, havbad, samleje uden kondom og brug af tampon. Risikoen for komplikationer efter en udskrabning er meget lille. Hvis du får smerter, kraftig blødning, ildelugtende udflåd eller feber, skal du kontakte klinikken eller en vagtlæge.

Prøvesvar
Du vil få svar på den mikroskopiske undersøgelse efter ca. 2 uger på mail eller på anden måde, hvilket vi aftaler.

Udarbejdet af Leyla Atay december 2020, revideres senest 2023